Når du har et ApS, kan du udbetale selskabets overskud som udbytte. Det er vigtigt, at du overholder reglerne for udbytte, da udbetalingen ellers kan betragtes som et ulovligt kapitalejerlån.
Generelt om udbytte fra ApS
Udbytte er den betaling, som et selskab kan give til sine kapitalejere. Udbytte er derfor kapitalejernes forrentning af deres investering i selskabet.
Udbytte kan kun udbetales, hvis der er overskud i selskabet.
Selskabet kan udbetale ordinært udbytte på selskabets ordinære generalforsmaling på baggrund af den netop godkendte årsrapport for selskabet
Selskabet kan også udbetale ekstraordinært udbytte på baggrund af den seneste aflagte årsrapport eller en udarbejdet mellembalance.
Udbetaling af udbytte skal altid følge selskabslovens regler.
Selskabets direktion eller bestyrelse er desuden ansvarlig for, at udbetalingen af udbytte ikke overstiger, hvad der er forsvarligt under hensyntagen til selskabets økonomi, og at uddeling ikke sker til skade for selskabet eller dets kreditorer.
Ordinært udbytte fra dit ApS
Beslutning om udbetaling af ordinært udbytte kan kun besluttes af kapitalejerne på den ordinære generalforsamling, og det skal ske på grundlag af den årsrapport, som generalforsamlingen godkender på selskabets ordinære generalforsamling.
Det er kun frie reserver, som fremgår af årsrapporten, der kan anvendes som ordinært udbytte.
Frie reserver er beløb, som i årsregnskabet er anført som overført overskud, og reserver, som ikke er bundet i henhold til lov eller vedtægter, med fradrag af overført underskud. Det fremgår af regnskabets balance og egenkapitalen om dit selskab har frie reserver.
Ordinært udbytte er den mest almindelige form for udbytte, da det er helt sædvanligt, at selskabets kapitalejere hvert år på den ordinære generalforsamling godkender årsrapporten og samtidig forholder sig til, om der skal ske udlodning af eventuelt overskud som udbytte.
I praksis gennemføres den ordinære generelforsamling og udlodning af udbytte i langt de fleste tilfælde som en såkaldt skrivebords-generalforsamling i samarbejde med selskabets revisor.
Ekstraordinært udbytte fra dit ApS
Ekstraordinært udbytte er udlodning af udbytte, der besluttes på en ekstraordinær generalforsamling og altså ikke på selskabets ordinære generalforsamling.
Du kan som kapitalejer træffe beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte, når selskabet har aflagt den første årsrapport.
De midler, der kan anvendes som ekstraordinært udbytte, er de samme, som kan anvendes til udlodning af ordinært udbytte. Du kan desuden anvende overskud, der er optjent efter seneste regnskabsårs afslutning, hvis beløbet ikke er udloddet, forbrugt eller bundet.
Hvis udlodning af udbytte sker mindre end 6 måneder efter afslutningen af seneste årsregnskabsperiode, så kan udlodningen ske i anpartsselskaber uden udarbejdelse af en ny mellembalance. En mellembalance er en opgørelse, der viser selskabets aktiver og passiver på en given dato.
Hvis udlodning af udbytte sker mere end 6 måneder efter afslutningen af seneste årsregnskabsperiode, så skal der udarbejdes en ny mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen.
Ud over beslutningstidspunktet, er der derfor ikke den store forskel på ordinært og ekstraordinært udbytte. Ordinært udbytte sker på den ordinære generalforsamling på baggrund af årsregnskabet, og ekstraordinært udbytte sker på en ekstraordinær generalforsamling og kræver en ny opgørelse (mellembalance), hvis det sker mere end 6 måneder efter årsregnskabets afslutning.
Skattefrit udbytte til holdingselskab
Har du et holdingselskab, der ejer mere end 10 % af dit driftsselskab, så er udlodning af udbytte skattefrit fra dit driftsselskab til dit holdingselskab.
Med den skattefrie udbetaling af udbytte, kan du nemt overføre overskuddet til holdingselskabet. Det har de fordele, at overskuddet dermed ikke er eksponeret for risiko fra driftsselskabet og også kan bruges til andre investeringer, som f.eks. andre virksomheder, værdipapirer eller fast ejendom.
Hvis du modtager udbytte personligt beskattes det som kapitalindkomst. I 2023 ligger taksten for udbytteskat på henholdsvis 27% og 42%. Udbytte op til kr. 58.900 beskattes med 27 % og udbytte derudover beskattes med 42 %. Hvis du er gift, så kan du udnytte din ægtefælles bundfradrag. Dermed kan i samlet som ægtepar modtage helt op til kr. 117.800 til en beskatning på 27 %.
Andre udbetalinger fra dit ApS
Løn fra dit ApS:
Som kapitalejer kan du også være ansat i selskabet som direktør eller medarbejder. Som direktør eller medarbejder kan du modtage løn fra selskabet.
Selskabet skal i den forbindelse anmeldes til Erhvervsstyrelsen for A-skat, og lønudbetalingerne fra selskabet skal indberettes til Skattestyrelsen.
Det er et krav i henhold til selskabsloven, at der foreligger en skriftlig aftale mellem selskabet og kapitalejeren i form af enten en direktørkontrakt eller en ansættelseskontrakt. Det er samtidig en dokumentation over for Skattestyrelsen.
Udlæg:
Betalinger til kapitalejerne i forbindelse med almindelige forretningsmæssige dispositioner hører ikke ind under selskabslovgivningens bestemmelser om udbetaling af midler til aktionærerne/anpartshaverne. I sådanne dispositioner er der blot tale om et ydelse-modydelse forhold.
Det kan f.eks. være, hvis en kapitalejer har lavet et udlæg for virksomheden, og derefter skal have dette udlæg betalt fra selskabet.
Kapitalejerlån:
Et kapitalejerlån er, når et ApS eller A/S låner penge til, eller stiller sikkerhed for, kapitalejere eller ledelsesmedlemmer i selskabet.
Kapitalejerlån er som udgangspunkt ulovlige, og et ulovligt kapitalejerlån medfører krav om tilbagebetaling og rentebetaling. Hvis et ulovligt kapitalejerlån ikke tilbagebetales rettidigt, vil Erhvervsstyrelsen anmode om, at selskabet bliver tvangsopløst.
Da konsekvenserne for et ulovligt kapitalejerlån er meget strenge, skal du altid være meget påpasselig med at lave kapitalejerlån.
Du kan lave et lovligt kapitalejerlån, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Lånet skal bl.a. være på markedsvilkår, der skal være en kreditvurdering af låntager og beslutningen skal træffes på en generalforsamling. De nærmere betingelser fremgår af selskabsloven.
Søg altid rådgivning hos en revisor eller advokat inden du laver et kapitalejerlån.
Comentários